Borgerskolen Lemvig - Forsorgshjem og Botilbud

Borgerskolen er en §110, §107 samt en §108 boform og en del af KFUM’s sociale arbejde i Danmark. 

Borgerskolen tilbyder døgnophold i et struktureret, beskyttet og rusfrit miljø, hvor der er personale hele døgnet alle ugens dage. 

Den primære målgruppe er personer mellem 18-65 år, som dels har behov for et midlertidigt botilbud, og dels ønsker hjælp til at forandre sit liv, herunder at få et liv uden misbrugsproblemer. Når man flytter ind på Borgerskolen, er man typisk i en livskrise på grund af forskellige problematikker som f. eks. misbrug, sociale- og psykiske problemer. Vi arbejder helhedsorienteret sammen om problemstillingerne. Målet er på sigt at kunne leve sit liv i egen bolig.

Under indskrivning tilbydes beboerne tryghed, omsorg, tæt opfølgende kontakt og en struktureret og meningsfyldt hverdag, som kan være ramme for, at den enkelte beboer kan arbejde med sin egen situation.

Alle beboere tilknyttes en kontaktperson umiddelbart efter indflytning. Kontaktpersonen fungerer som personlig rådgiver og igangsætter, men overtager ikke ansvaret for beboeren. Opgaven er sammen at afdække stærke og svage sider samt finde de ressourcer, det kræver at opbygge ansvarlighed for egen tilværelse. Derudover hjælper kontaktpersonen med at beskrive mål og handlemuligheder. Der etableres om muligt samarbejde med socialforvaltningen omkring beboerens ophold og udslusning fra institutionen.

Borgerskolen har 22 døgnpladser.

Støtte og personlig afklaring i en ramme af professionel omsorg

Borgerskolen tager udgangspunkt i det kristne menneskesyn. 

Ethvert menneske er derfor ubetinget værdifuldt. Det har ret til et værdigt liv og krav på en menneskeværdig behandling.

I KFUM’s Sociale Arbejde har omsorgen for de svage den højeste prioritet.

Dagligdagen

På Borgerskolen Lemvig kan vi tilbyde:

Matcher vi dine behov?

Vores tilbud er målrettet voksne, der vil tage kampen op med massive problemer.

Fælles for alle et ønske om mere livskvalitet og selvværd – og håbet om at finde den “røde tråd” i tilværelsen.

Værdigrundlag

Udgangspunktet for arbejdet på Borgerskolen sker ud fra et kristent menneskesyn, hvor alle har  ret til et værdigt liv, og at det enkelte menneske skal mødes med respekt og åbenhed.

Vi bestræber os på at møde mennesket i øjenhøjde:

  • med respekt,  
  • med interesse,  
  • med rummelighed, 
  • med hjælp, støtte og tro 

Det er en af medarbejdernes vigtigste opgaver at indgå i og fremme denne form for fællesskab.

Vi tror på, at man som menneske bedst udvikler sig og opnår en følelse af værdi, når man deltager i et socialt forpligtende fællesskab, hvor man bliver mødt med respekt, og hvor der er brug for det, man kan.

Visitering og indflytning

Ved indflytning får du dit eget værelse. Værelset er møbleret, og du kan tage mindre personlige ting med.

Sengetøj, linned og håndklæder kan du få udleveret mod et depositum på kr. 150,-  

Hverdagen i billeder

Se vores galleri, og få et indblik i hverdagen hos Borgerskolen Lemvig.

 

 

Et tilbud til mennesker i livskrise

Vores tilbud er målrettet voksne, der vil tage kampen op med massive problemer.

Fælles for alle et et ønske om mere livskvalitet og selvværd – og håbet om at finde den “røde tråd” i tilværelsen.

Den enkelte borger, sagsbehandler eller pårørende har ret til at henvende sig.

Der tilbydes et afklarende forbesøg, der kan resultere i en gensidig aftale om indflytning.

Ved indflytning orienteres hjemkommunen og samarbejdspartnere om opholdet, således at beboeren kan få det bedst mulige tilbud

Den gode historie

Når man kommer til Borgerskolen som ny beboer og ikke kender ret meget til stedet, går der mange tanke gennem hovedet på en. Det første man møder, er en bygning, som defra ikke ligner et opholdssted for misbrugere. Et hus midt inde ibyen, der ikke er gemt væk langt ude på landet. Allerede her mærker man tryghed.

Men det syn, man møder udefra, kan slet ikke sammenlignes med det, der øder, når man kommer ind. Når man lukker fordøren op, får man en følelse af tryghed. Personale og beboere byder en velkommen, og man mærker straks – her er man velkommen. Noget man ikke har følt i lange tider.

Et ophold på Borgerskolen giver en indholdsrig hverdag. Ugens program rummer aktiviteter – det kan være sport, aktiviteter og hobby.

Fritiden bestemmer man selv over, men der er altid adgang til motionscenteret.
Kommer man ind på Borgerskolen som et splittet menneske, forlader man huset, som et helt menneske, takket være den uvurderlige hjælp og støtte man får af personalet.

– Beboer Ole H.

Følg med i vores hverdag

Tjek vores Facebook eller nyheder her på siden