Gratis tilbud

Konfliktmægling

En låst konflikt er en af de mest drænende situationer, som mennesker kan befinde sig i, og depression, stress og angst ses ofte hos mennesker i svære konflikter. Derfor kan konfliktmægling være et rigtig godt værktøj til at få løst en konflikt og komme videre i livet.

Når en konflikt går i hårknude

Når en konflikt mellem to parter går i hårknude, kan der opstå en følelse af afmagt og vrede og nogle gange endda had – og det kan komme til at fylde hele ens hverdag. 

KFUMs Sociale Arbejde tilbyder gratis konfliktmægling.

Måske er du selv midt i en opslidende konflikt med en anden person, eller du kender en person, som er havnet netop i denne situation.

Kontakt

Hvis du vil booke tid til en konfliktmægling kan du rette henvendelse på til KFUM’s Sociale Arbejde på
[email protected]
 / 6440 1888.

Du kan også udfylde en kontaktformular her

Konflikten kan skyldes fx samarbejdsproblemer på arbejdspladsen, skilsmisse og samværsproblemer i forhold til børn, nabostridigheder eller økonomiske mellemværender.

Konfliktmægling – eller mediation – er en samtale mellem to parter, der er i en konflikt. Samtalen hjælpes på vej af en uddannet, uvildig og neutral mægler. En mægler, som ikke er part i konflikten, men er tilstede for at støtte parterne i at løse konflikten eller i det mindste at forstå hinanden.

Formålet med mægling er at:

Emnerne for en mægling kan være store og små, men ofte vælger parterne at bruge mægling, fordi konflikten er opslidende og meget generende. Begge parter skal indgå frivilligt i en mægling, der kan variere meget i tid.

Vi har uddannede og frivillige mæglere, der tilbyder gratis mægling i stort set hele landet.

Når du har kontaktet os, vil både du og den anden part blive kontaktet af mægleren, som fortæller lidt mere om mæglingen og laver aftaler med begge parter om hvor og hvornår I skal mødes.